Handelsbetingelser

Because beauty is a pleasure

Beauty Bear er et brand ejet af Dansk Farmaceutisk Industri a-s.

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra BeautyBear.dk. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem køber og BeautyBear.

LEVERING

OG TRANSPORT

Levering af varer fra www.beautybear.dk anses for sket, når kunden har fået varen udleveret. Alle bestillinger sendes med GLS, hvis ikke andet er aftalt særskilt mellem køber og BeautyBear. Dette betyder, at varerne sendes indenfor 48 timer efter modtaget ordre. Levering på købers adresse i Danmark, vil derfor normalt ske indenfor 1-3 dage. Oplyste leveringstidspunkt er vejledende og kan således fraviges.

RISIKOEN

FOR VARERNE

Risikoen for varer bestilt på www.beautybear.dk overgår til køber, når fortrydelsesretten, efter 14 dage fra modtagelsen, er udløbet. Er varen blevet beskadiget eller forringet efter, at køberen har fået den i hænde, bevarer han/hun sin fortrydelsesret, hvis beskadigelsen eller forringelsen ikke skyldes uagtsomhed eller manglende omsorg fra hans/hendes side. Husk at gemme original emballage, da varen ved evt. reklamation eller skade skal returneres i original emballage.

FORTRYDELSESRET

BeautyBear yder 14 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag du modtager varen. Fortryder du købet, skal BeautyBear underrettes herom senest 14 dage efter den dag, du fik varen i hænde. Du har pligt til at returnere varen i samme stand og mængde, som den er modtaget. Dette er også gældende for den emballage og etiket, der er på varen. Du skal selv afholde de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen. Du kan fortryde et køb ved enten at nægte at modtage varen, ved at overdrage varen til GLS, eller ved at returnere varen til den angivne adresse.

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. Beløbet bliver overført til det kort du har betalt med eller på din bankkonto, når vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til reglerne for fortrydelsen.

REKLAMATION

Eventuelle fejl eller mangler ved produkter/varer leveret fra BeautyBear, skal påberåbes inden 2 måneder efter, at du har opdaget fejlen. Det er din pligt at angive og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig. Dersom du opdager en fejl, skal du rette henvendelse til BeautyBear. Du kan som udgangspunkt kun klage over fejl, der viser sig senest 2 år efter du har fået varen leveret. For varer med begrænset holdbarhed, er din klagemulighed afgrænset af den holdbarhedsperiode, BeautyBear har stillet dig i udsigt. Du kan som forbruger vælge at bytte varen. Undtagelsen til denne hovedregel er, hvis ombytning er umulig eller vil medføre uforholdsmæssige store omkostninger for BeautyBear. Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

RETURNERING

AF VARER

Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt. Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger. Uanset om du returnerer varen pga. reklamation eller fordi du har fortrudt skal du vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

KLAGEMULIGHEDER

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til hello@beautybear.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til  Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, via www.forbrug.dk. Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her.

OPLYSNINGSPLIGT

Købsordrer kan afgives på dansk eller engelsk og opbevares af virksomheden i 5 år, i henhold til bogføringsloven.

PERSONDATAPOLITIK

1. GENERELT

1.1 Denne politik om behandling af personoplysninger (“Persondatapolitik”) beskriver, hvorledes BeautyBear.dk / dansk farmaceutisk industri a-s (“BeautyBear”, “os”, “vores”, “vi”) indsamler og behandler oplysninger om dig.

1.2 Persondatapolitikken gælder for personoplysninger, som du afgiver til os, eller som vi indsamler via vores hjemmeside, www.beautybear.dk (“Hjemmesiden”).

1.3 BeautyBear er dataansvarlig for dine personoplysninger. Al henvendelse til BeautyBear kan ske via kontaktoplysningerne anført under pkt. 7.

2. INDSAMLING AF PERSONOPLYSNINGER, FORMÅL OG RETSGRUNDLAGET FOR BEHANDLINGEN 

2.1 Når du besøger Hjemmesiden, indsamler vi automatisk oplysninger om dig og din brug af Hjemmesiden, fx om hvilken type browser du bruger, hvilke søgetermer du bruger på Hjemmesiden, din IP-adresse, herunder din netværkslokation, og informationer om din computer.

2.1.1 Formålet er at optimere brugeroplevelsen og Hjemmesidens funktion, samt foretage målrettet markedsføring, herunder retargeting via Facebook og Google. Denne behandling af oplysninger er nødvendig for, at vi kan varetage vores interesser i at forbedre Hjemmesiden samt vise dig relevante tilbud.

2.1.2 Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra f, omhandlende legitim interesse.

2.2 Når du køber et produkt eller kommunikerer med os på Hjemmesiden, indsamler vi de oplysninger, du selv afgiver, fx navn, adresse, e-mailadresse, telefonnr., betalingsmåde, oplysninger om hvilke produkter du køber og eventuelt har returneret, leveringsønsker, samt oplysning om den IP-adresse, hvorfra bestilling er foretaget.

2.2.1 Formålet er, at vi kan levere de produkter, du har bestilt og i øvrigt opfylde vores aftale med dig, herunder for at kunne administrere dine rettigheder til at returnere og reklamere. Oplysninger om dine køb kan vi også behandle for at overholde lovkrav, herunder til bogføring og regnskab. Ved køb indsamles IP-adressen med det formål og for at varetage vores interesse i, at kunne forhindre svig.

2.2.2 Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra b, c og f.

2.3 Når du tilmelder dig til vores nyhedsbrev eller medlemsklub (som medlem modtager du vores nyhedsbrev), bliver du bedt om at oplyse fx navn, adresse, e-mailadresse, køn, interesser m.m. Udover navn, adresse og e-mailadresse vælger du selv hvilke oplysninger du vil give os.

2.3.1 Formålet er at kunne administrere dit medlemskab og levere dig de ydelser og tilbyde dig de fordele, der er forbundet med medlemskabet af kundeklubben, samt for at varetage vores interesse i at kunne sende nyhedsbreve og foretage målrettet markedsføring.

2.3.2 Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra b og f.

3. MODTAGERE AF PERSONOPLYSNINGER

3.1 Oplysninger om dit navn, adresse, e-mail, telefonnummer samt ordrenummer og specifikke leveringsønsker videregives til GLS eller en transportør, der forestår leveringen af de købte varer til dig.

3.2 Oplysninger kan overlades til eksterne samarbejdspartnere, der behandler oplysningerne på vores vegne. Vi anvender eksterne samarbejdspartnere til blandt andet teknisk drift og forbedringer af Hjemmesiden, udsendelse af nyhedsbreve samt målrettet markedsføring, herunder retargeting, samt til din bedømmelse af vores virksomhed og produkter. Disse virksomheder er databehandlere og under vores instruks og behandler data, som vi er dataansvarlige for. Databehandlerne må ikke anvende oplysningerne til andet formål end opfyldelse af aftalen med os, og er underlagt fortrolighed om disse. Vi har indgået skriftlige databehandleraftaler med alle databehandlere, der behandler personoplysninger på vores vegne.

3.3 To af disse databehandlere, Google Analytics v/Google LLC. Og Facebook Inc. er etableret i USA. De fornødne garantier for overførsel af oplysninger til USA er sikret gennem databehandlerens certificering under EU-U.S. Privacy Shield, jfr. EU Persondataforordningens art. 45.

3.3.1 kopi af Google LLC’s certificering kan findes her: https://www.privacyshield.gov/participant?id=a2zt000000001L5AAI

3.3.2 kopi af Facebook Inc.’s certificering kan findes her: https://www.privacyshield.gov/participant?id=a2zt0000000GnywAAC&status=Active.

4. DINE RETTIGHEDER

4.1 Med henblik på at skabe åbenhed omkring behandlingen af dine oplysninger skal vi, som dataansvarlig, oplyse dig om dine rettigheder.

4.2 Indsigtsretten

4.2.1 Du er til enhver tid berettiget til at anmode os om oplysning om blandt andet, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, hvilket formål registreringen tjener, hvilke kategorier af personoplysninger og modtagere af oplysninger der evt. måtte være, samt oplysning om hvorfra oplysningerne stammer.

4.2.2 Du har ret til at få udleveret en kopi af de personoplysninger, som vi behandler om dig. Hvis du ønsker en kopi af dine personoplysninger, skal du sende en skriftlig anmodning til dfi@dkpharma.dk. Du vil blive bedt om at dokumentere, at du er den du giver dig ud for at være.

4.3 Retten til berigtigelse

4.3.1 Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget af os. Såfremt du bliver opmærksom på, at der er fejl i de oplysninger, som vi har registreret om dig, opfordres du til at rette skriftlig henvendelse til os, så oplysningerne kan blive korrigeret.

4.3.2 Oplysninger, som vi har indsamlet i forbindelse med din tilmelding til vores medlemsklub, har du selv mulighed for at korrigere via log-in til din brugerprofil.

4.4 Retten til sletning

4.4.1 I visse tilfælde har du ret til at få alle eller visse af dine personoplysninger slettet af os, fx hvis du tilbagekalder dit samtykke, og vi ikke har et andet retsgrundlag for at fortsætte behandlingen. I det omfang en fortsat behandling af dine oplysninger er nødvendig, fx for at vi kan overholde vores retlige forpligtelser, eller for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, er vi ikke forpligtede til at slette dine personoplysninger.

4.5 Retten til at begrænse behandlingen til opbevaring

4.5.1 Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger til kun at bestå af opbevaring, fx hvis du mener, at de oplysninger, vi behandler om dig, ikke er korrekte.

4.6 Retten til dataportabilitet

4.6.1 Du har i visse tilfælde ret til at få personoplysninger, som du selv har givet os, udleveret i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbar format og har ret til at overføre disse oplysninger til en anden dataansvarlig.

4.7 Retten til indsigelse

4.7.1 Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, med henblik på direkte markedsføring, herunder den profilering der foretages for at kunne målrette vores direkte markedsføring.

4.7.2 Du har endvidere til enhver tid ret til af grunde, der vedrører din personlige situation, at gøre indsigelse mod den behandling af dine personoplysninger, som vi foretager på grundlag af vores legitime interesser jfr. pkt. 2.1 og 2.3.

4.8 Retten til at tilbagekalde samtykke

4.8.1 Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde et samtykke, du har givet os til en given behandling af personoplysninger, herunder til den profilering, der foretages af dig som medlem i kundeklubben. Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke, bedes du kontakte os på dfi@dkpharma.dk

4.9 Retten til at klage

4.9.1 Du har til enhver tid ret til at indgive en klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K over vores behandling af dine personoplysninger. Klage kan blandt andet indgives på mail dt@datatilsynet.dk eller telefon +45 33 19 32 00.

5. SLETNING AF PERSONDATA 

5.1 Oplysninger indsamlet om din brug af Hjemmesiden jfr. pkt. 2.1. slettes senest, når du ikke har gjort brug af Hjemmesiden i 5 år.

5.2 Oplysninger indsamlet i forbindelse med din tilmelding til vores nyhedsbrev slettes, når dit samtykke til nyhedsbrev trækkes tilbage, medmindre vi har et andet grundlag for behandling af oplysningerne.

5.3 Oplysninger indsamlet i forbindelse med køb du har gennemført på Hjemmesiden jfr. pkt. 2.2 vil som udgangspunkt blive slettet 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvori du har foretaget dit køb. Oplysninger kan dog gemmes i længere tid, hvis vi har et legitimt behov for længere opbevaring, fx hvis det er nødvendigt for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller hvis opbevaring er nødvendig for, at vi kan opfylde lovkrav. Regnskabsmateriale opbevares i 5 år til udgangen af et regnskabsår for at opfylde bogføringslovens krav.

5.4 Oplysninger som vi har indsamlet i forbindelse med din tilmelding til og under dit medlemskab af vores kundeklub jfr. pkt. 2.3, vil vi automatisk slette: a) såfremt du ikke har logget på din brugerprofil i 5 år, b) såfremt du deaktiverer (suspenderer) dit medlemskab til vores kundeklub og ikke genaktiverer det indenfor de næste 5 år, eller c) såfremt du framelder dig dit medlemskab til vores kundeklub.

6. SIKKERHED 

6.1 Vi har gennemført passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes, ændres eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab eller misbruges.

6.2 Kun medarbejdere, der har et reelt behov for at få adgang til dine personoplysninger for at udføre deres arbejde, har adgang til disse.

7. BRUG AF COOKIES 

En cookie er en lille datafil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker fx, hvad du har lagt i indkøbskurven, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have hjemmesiden på.

8. KONTAKTOPLYSNINGER 

8.1 dansk farmaceutisk industri a-s er dataansvarlig for de persondata, som indsamles via Hjemmesiden.

8.2 Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til denne Persondatapolitik eller ønsker du at gøre brug af en eller flere af dine rettigheder beskrevet i pkt.4, kan du kontakte:

BeautyBear / dansk farmaceutisk industri a-s
Dam Enge 4
3660 Stenløse

Tlf. nr.: 44 86 05 50
E-mail: dfi@dkpharma.dk 

9. ÆNDRINGER I PERSONDATAPOLITIKKEN 

9.1 Såfremt vi foretager ændringer i Persondatapolitikken, vil du blive orienteret om dette ved dit næste besøg på hjemmesiden.

9.2 Hvis du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev eller medlemsklub, vil du blive orienteret om ændringerne i politikken ved udsendelse af information til din registrerede e-mailadresse.

Persondatapolitikken er senest opdateret maj 2018

LOGSTATISTIK

Vi bruger en logstatistik på www.beautybear.dk hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv. Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere www.beautybear.dk

Pin It on Pinterest